“Mund fuld af hø” 


En kunstudstilling af billedkunstner Morten Underbjerg på Urger House, en forfalden grillbar ved Sjælør station.


Fernisering: 27. november 16 - 20


Udstillingsperiode: 27. november - 21. december 2025

Åbningstider: Variable - se nederst

Kontakt: morten@underbjerg.dk


Morten Underbjerg præsenterer nummer 2 udstilling på Urger House: “Mund fuld af hø”. 

En maleri-installation der omdanner rummet på den gamle grillbar til en indhegnet forlystelsesagtig kunsthave. I det hertil konstruerede rum, med de hertil opsatte vægge møder man et forløb af løse penselstrøg, figuration og cut-outs. Væggene har været genstand for en række indgreb der fremhæver udstillingen som en slags kulisse. Den samlede fortælling står uklar hen- for hvad har et mystisk tivolitelt placeret ved diget på Fanø, psykedelisk nissesnot, en sommerfugl på et gulvtæppe i Åkirkeby en lun sommerdag, en nar-maske, et par store træsko og et farverigt træhegn at gøre med hinanden? I udstillingen møder man en lang række forskellige motiver der peger i retning af dansk bonde romantik, kræmmermarkeder og oplevelseøkonomi. Her fortælles der om det profane og det folkelige i en rodet horroragtig fortælling hvor de enkelte motiver råber i munden på hinanden. “Mund fuld af hø” handler om at ville sige en masse kloge ting, men det eneste som fremstammer sig er en mudret mumlende fornemmelse i munden, hvor ordene en efter efter drukner i sig selv og det eneste som står tilbage er fornemmelser og billeder.


Morten Underbjerg har en MFA fra Kunstakademiet i Bergen 2024 og har udstillet aktivt mellem Danmark og Norge. Seneste udstillinger tæller blandet andet: Gæsteudstiller m. Koloristerne, Den Frie Udstillingsbygning, DK. Again and Again and Again and Again, Formation Gallery m. Jonas Erboe, DK. Spectacle of Fun", Udstillingsstedet Sydhavn Station, DK. SUR JUTE", aaaa nordhavn, DK. Alt er forvaltet Intet vokser vildt", MLAG, Bergen.


torsdag d. 27/11 fernisering 16-20

fredag d. 28/11 13-17

onsdag d. 3/12 13-17

torsdag d. 4/12 13-17

søndag d. 7/12 12-16

onsdag d. 10/12 13-17

fredag d. 12/12 13-17

lørdag d. 13/12 12-16

fredag d. 19/12 13-17

lørdag d. 20/12 12-16

søndag d. 21/12 12-16